Teatrets historie

Foreningen bag PerronTeatret blev oprindelig startet i 1972, hvor en gruppe mennesker, der havde interesse for at spille teater, havde fundet sammen. Man havde følt, det var for lidt kun at spille en forestilling én eller to gange med det arbejde, som det krævede at sætte en forestilling op. Man ville lave et amatørteater, hvor der var mulighed for at spille en forestilling mange gange i løbet af en sæson.

Silkeborg Kommune var meget velvilligt indstillet, da gruppen henvendte sig, og i første omgang stillede man lokaler til rådighed i en nedlagt brandstation ved Bindslevs Plads. Lokalerne blev dog hurtigt for trange – der var kun plads til at afholde læseprøver og ikke til at spille forestillinger for publikum. Silkeborg Kommune var atter positivt indstillet, da der igen blev rettet henvendelse, (det har de altid været, og det er vi meget taknemmelige for) – og teatergruppen fik så stillet den nedlagte Lysbro Station til fri disposition indtil videre, mod at medlemmerne selv indrettede huset, afholdt omkostningerne i forbindelse med ombygningen og betalte driften, brug af lys og varme m. v. Herefter blev teaterforeningen til Silkeborg Amatørteater, og der kom gang i gang ombygningen af stationen. Der blev lånt 14.000 kr. til materialer mv., og ikke mindst blev der fra medlemmernes side lagt 600 til 700 frivillige timer i projektet med at omdanne den gamle togstation til et fint lille intimt teater.

Teatret er siden blevet renoveret et par gange, så det i dag fremstår som et serveringsteater med plads til ca. 50 personer. Den 15. november 1975 kunne Silkeborgs første amatørteater officielt indvies. Den daværende formand Knud Bak kunne byde velkommen til et indbudt publikum. Herefter fremførte H.C. Jensen en prolog forfattet til lejligheden: Eventyret om Lysbro Stations sørgelige endeligt og genopstandelse som station for amatørskuespillernes virke. Derefter opførte medlemmerne “Skærmydsler” af Gustav Wied. Meningen var til at begynde med, at onsdag skulle være fast teateraften, men interessen blev efterhånden så stor med røde lygter til følge og alt udsolgt hele sæsonen, at man blev nødt til at spille flere aftener om ugen. Som sagt er der sket meget siden PerronTeatrets begyndelse, og nu er vi godt i gang med en omstrukturering af teatret, så vi kan møde fremtidens forventninger fra vores publikum.